Wahiba Sands

Den 11. marts tog drainage gruppen på team- buildingtur. Først gik turen til Wadi Bani Khalid, hvor der blev badet i søerne og spist frokost. Bagefter fortsatte turen til Wahiba Sands. Jeg var blevet forsinket, så jeg stødte først til gruppen ved Wahiba Sands.

Selvom jeg tidligere havde oplevet ørken, dengang jeg kørte til Dubai. Og selvom jeg næsten har fortrængt det, så var det lidt af en ørkenvandring, da jeg skrev mit speciale i musikvidenskab. Men nu var det første gang, at jeg i virkeligheden stod og lod skoene synke lidt ned i det bagende sand i ørkenen.

Vi boede i en lejr nogle kilometer inde i ørkenen. Når man så mod øst, kunne bjergene skimtes, men mod syd og vest var der ørken så langt øjet ragte.

Det er et fantastisk smukt og fremmedartet landskab, som har en underlig dragende virkning. Måske fordi det er så anderledes, end hvad jeg er vant til.

I lejeren var der sørget for aftensmad. Der var både elektrisk lys og rindende vand, så opholdet blev ret komfortabelt.
Der var mulighed for, at sove under den åbne himmel, hvilket jeg benyttede mig af. Det blev lidt koldt i løbet af natten, men jeg var for doven til at lægge mig ind i hytten.

Den helt store begivenhed var at vi skulle køre ræs i klitterne i vores fire-hjulstrækkere. Det var meget sjovt, nogle kørte som sindsyge andre kørte fast og nogle gjorde begge dele.




For at bilerne skulle stå bedre fast skulle vi lukke luft ud af dækkene, det virkede! Der var også en del andre teknikker. En af hovedreglerne var, at man ikke skulle være forsigtig.











Sidst på køreturen skulle vi ned ad en ret høj og stejl bakke. Jeg var heldig og fik lov at styre begge gange. Det vil sige, styre kunne man faktisk ikke; bilen nærmest sejlede ned gennem det løse sand. Det var bestemt en oplevelse.

Tilbage i lejren fordrev vi tiden med at stå på ski og snowboard ned ad klitterne. Som det kan ses på et af billederne præsterede jeg et fint styrt. Jeg havde sand de fleste steder bagefter, men det skulle jo prøves.

Det var et meget intenst ophold. Jeg kunne godt tænke mig at prøve en tur, hvor jeg var mindre i bil og mere ude i ørkenen, opleve ødede vidder uden hjulspor osv.

Turtle Beach

Ud på eftermiddagen ankom vi til Turtle Beach Resort ved Ras al Hadd cirka halvfjerds kilometer øst for Sur. Vi havde haft en del stop på vejen, Sink Hole og Wadi Shab. Jeg vil tro, at turen fra Muscat kan gøres på omkring fire timer uden stop. Men det giver god mening at strække benen lidt ved nogle af de forskellige seværdigheder på vejen.

Vi fik fordelt de tre hytter imellem os. Oddur og jeg var så heldige, at dele en hytte med eget toilet og bad. Hytterne var nærmest bare en trækonstruktion beklædt med palmeblade. Der var god udluftning, og som prikken over i'et hang der også aircondition på væggen. Det så ud som om den tynde væg skulle brase sammen under vægten af airconditionen.

Inden aftensmaden kunne jeg nå en dukkert ved stranden ved resort'en. Der var et område i den ene side afstranden, hvor der var lidt koraller og fisk at se på. Stranden ligger i læ bag en tange som danner en lille bugt. Der var en del gobler i vandet, så "vandet" stak lidt. Men det er et kortvarrigt fænomen, ved et besøg nogle uger efter var der ingen gobler.



Efter aftensmaden slappede vi af en god times tid, og så gik turen til Turtle Beach, som ligger omkring tyve kilometer fra resort'en. Det er en god idé, at køre turen til stranden om eftermiddagen, så man kender den. Det er meget mørkt om natten herude. Men vejen til stranden, er ikke særlig kompliceret.

Da vi kom frem til stranden var der omkring treds andre turister. Efter en kort introduktion førte guiderne os ned til stranden. Vi var så heldige at se en skildpadde, som var ved at lægge æg. Efter et par timer kørte vi tilbage til lejren - vi skulle jo være friske til turens højdepunkt.

Næste morgen stod vi op klokken fem, for at køre til Turtle Beach og se solopgangen og skildpadder. Det var turens absolutte højdepunkt og en af de største oplevelser, som jeg har haft i Oman. Selvom det gør ondt at stå så tidligt op, er det det hele værd "vale la pena", som de siger i Italien.

Det var fantastisk at se solen stå op over stranden. Samtidig var vi heldige at se flere skildpadder. Der var også fire nyudklæggede skildpadder, som kæmpede sig vej mod havet. Alle skildpaddebillederne er fra den morgen. Det skal opleves!

Tilbage på resort'en spiste vi morgenmad og dasede nogle timer på stranden. Omkring middag kørte vi videre til Wadi Bani Khalid. Den minder om Wadi Shab, men man kører længere ind i Wadien og går kortere. Der er også flere mennesker i søerne, men hvis man gider gå lidt længere op gennem wadien er der færre mennesker og renere vand.

På vejen så vi en del dromedarer, her er et af de sjovere billeder. En dromedar som ser sig for, når den krydser vejen.

Det er bestemt også en god idé, at se sig for i trafikken... også i Oman.

Wadi Shab

Henning og Astrid havde arrangeret en todags-tur den 6. og 7. marts. Turens mål var Turtle Beach, men på vejen dertil stoppede vi ved flere seværdigheder. Først Sink Hole som jeg har beskrevet tidligere og bagefter Wadi Shab.

Turen gennem wadien foregår til fods og fører gennem nogle fantastiske landskaber. Det tager nok en lille times tid at gå frem til søen ved grotten, som var vores endestation. Klimaet i wadien var skønt. På grund af de høje klippesider var der meget skygge, så gåturen blev ikke særlig anstrengende.
Wadi Shab er en af de særlige wadier, hvor der er små søer, som man kan bade i. Èn af søerne udmærker sig ved at være forbundet med en grotte, som man kan svømme og dykke ind til gennem en smal sprække.

Det kan være lidt af en udfordring at svømme gennem den smalle sprække ind til grotten. Der er ikke plads til svømmetag, og intet man kan stå på. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at sprækken kun er smal over vandoverfladen. Hvis man dykker ned, er der rigelig plads til at dykke de få meter ind til grotten. Inde i grotten er der en enkelt rod og et reb man kan tage fat i for at hvile. Der er for dybt til at bunde.

Vandet var ferskvand og forholdene taget i betragtning ganske lækkert og ikke specielt koldt eller varmt. Der var dog en del mos-agtige vækster som flød i overfladen; de blev hurtigt døbt flydere. Det var dejlig friskt med sådan en dukkert efter gåturen.