Når det er sommer i Oman, er der meget varmt, og luftfugtigheden er høj. Så det er oplagt at bruge sin fritid på at dykke, her er selvfølgelig også både varmt og fugtigt. Men på den gode måde. Det plejer også at være en god oplevelse. Denne gang var ingen undtagelse. Vi sejlede fra marinaen lidt over ni fredag morgen. Destinationen var igen naturreservatet Dimanyat Islands. Vores guide hed Aflam, og han havde en god stor båd. Vi var Morten, Christian, Markus og mig. Markus havde ikke dykket i nogle år, men han havde været på et genopfriskningskursus dagen før.
Ud over vores lille gruppe, var der også en gruppe lokale med på båden. Det virkede ikke som, om de havde ret meget styr på dykning. Turen tog den sædvalige times tid, der var også en del bølger, men båden klarede det fint. Komforten var OK.
Jeg havde mit kamera med, så jeg var opsat på at finde nogle gode motiver. Det første sted var sigten ret god, selvom den varierede en del med strømforholdene. Vores guide fandt nogle nøgensnegle, det vil sige snegle uden sneglehus. De var meget farvestrålende, men desværre blev billederne ikke særligt gode. Ellers var der intet specielt ved dykket.
Andet dyk tegnede til at blive lidt af en skuffelse. Stedet hedder Police Strait, fordi det ligger ved den af Dimanyatøerne, hvor der ligger en forladt politibygning. Bølgerne var høje, så jeg ville gerne i så hurtigt som muligt. På den anden side ville jeg ikke ligge i overfladen for længe. Vi blev samlet i overfladen og gik sammen ned. Ud over lettelsen ved at slippe for søgangen, var der ikke meget at skrive om. Området hvor vi gik ned mellem to øer var mest gold sandbund.
Vi svømmede langs revet mod vest, da guiden pegede på bunden et stykke fra revet og holdt en flad hånd vinkelret ud fra panden. Det var tegnet for haj. I retningen, som guiden havde peget, kunne jeg ane en skygge på bunden. Den var god nok, det var en haj. Det var betryggende, at det var den type som lå på bunden - en nursehaj. Der findes forskellige arter spredt over hele kloden også omkring Danmark, og ingen af dem skulle være særligt menneskeædende.
Hajen reagerede på den megen opmærksomhed og begyndte at svømme. Jeg var klar med kameraet, mens den sløvt svømmede begyndte at svømme. Til alt held svømmede den i første omgang bare rundt om den sten, som den havde ligget ved. Men da den opdagede, at de nysgerrige dykkere stadig stod, hvor den havde ligget på bunden skiftede den retning. På et tidspunkt svømmede den direkte i mod mig, det var spændende. Det var ikke rigtig skræmmende, fordi den bevægede sig så langsomt.
Efter hajen var forsvundet fandt vi en ældgammel skildpadde på den anden side af stenen. Den var begroet med rure, så den næsten lignede en flad rund sten med luffer. Skildpadden blev også træt af opmærksomheden og svømmede væk. Lidt senere så vi en rokke. Så det der virkede, som et lidt kedeligt dyk, viste sig at byde på flere store oplevelser. Nogle gange er man bare heldig.
