Fredag d. 18. januar tog vi fem stykker til Wadi Mistal og landsbyen Wukan. Vi var Lars, Lasse, Morten, Rudi og mig. Turen i bil tog ca. to timer, én time på befæstet vej og lidt over en time på grusvej og flodseng.En wadi er en slugt i bjerget, hvor vandet samles, når det regner. Det kan gå ret voldsomt for sig prøv at søg på YouTube: "wadi oman".
Der er nogle wadier, hvor vandet stiger så hurtigt at man bliver fanget af det. Det skulle jævnligt koste nogle menneskeliv.
Heldigvis regnede det ikke, men på vej op gennem wadien fik vi et indtryk af de kræfter som kunne være på spil. Der lå tonstunge klippestykker, som tilsyneladende var blevet flyttet rundt på den ellers relativt flade flodseng/vej. Det bar tydeligt præg af, at her løb vand en gang imellem; de nederste bjergsider var glatte og afrundede.På min anden tur til denne wadi, tog jeg billedet til venstre. Det ser dramatisk ud selvom der hverken er vand eller bevægelse. De imponerende klippeblokke ligger ved indkørslen til wadien. 
Vi parkerede bilen i Wukan og gik op gennem byen. I februar skulle det være et fantastisk syn, hvor alting blomstrer. Der var dog meget grønt, og det var sjovt at se kunstvandingssystemet, som overrisler de opdyrkede terasser.
Den første fjerdedel af turen var der trapper, som førte til nogle bænke i skygge, hvor vi spiste frokost. Bagefter var der en afmærket sti op ad bjerget. Stien bød i første omgang ikke på andre udfordringer end lidt løst grus og nogle løse sten. Men det gik opad, så på en varm dag kunne det nok være anstrengende. Dagen var dog ikke særlig varm, vi kunne mærke på skyggesiden af stenene, at der faktisk var køligt, hvor solens stråler ikke varmede.
På et tidspunkt blev stien til en smal afsats. Det var her nogle af os valgte at spare på kræfterne. Morten og Lasse fortsatte modigt endnu et stykke.
Vi var nået omkring halvdelen af ruten da vi vendte om. Så det vil nok tage otte til ni timer inklusiv bilturen at komme frem og tilbage. Så det er en god idé, at tage forsyninger med. Byen Wukan har endnu ikke nået det serviceniveau, som kendes fra andre turistattraktioner i andre lande.
Her står jeg så og tænker på Newton og tyngdekraft og spekulerer på, om der er noget som helst irrationelt ved højdeskræk. Jeg tror, at jeg vil prøve en tur mere, når blomsterne springer ud.
